Temple of the Flora (1799)

Smalbladet kalmia fra Quebec

199 kr
Size:

Lysende
Levende
Lidenskabelig

Den smalbladede kalmia stammer oprindeligt fra de nordøstlige stater i USA samt områder omkring Ontario og Quebec i Canada. Selve planten er en lille, busklignende plante med tætte, stedsegrønne blade. Blomsterne er ligeledes tætte, typisk samlet i klynger, hvorfra de spreder deres smukke, røde sammenvoksede kronblade. I øvrigt foretrækker kalmia en sur jordbund, hvorfor den typisk findes i fyrreskove, langs vejkanter og stenskred eller på enge, hvor der sker regelmæssig græsning med kreaturer.

Dette fine billede af den smalbladede kalmia er taget fra ’Blomsternes Tempel’ fra 1799, et af de mest overdådige botaniske værker, der findes. Nyd denne spirende blomst, her smukt illustreret foran et fortryllende canadisk bjerglandskab, hvor knejsende klipper blander sig med himlens skyer i spektret mellem storm og stilhed, vildskab og sjælefred, den evige kamp mellem mørke og lys.

Plakaten af smalbladet kalmia fås i størrelserne 30 x 40 cm og 50 x 70 cm.

Robert Thornton portrait, creator of Temple of the Flora

Blomsternes tempel. Lyder det højstemt? Det er præcis det, der er meningen! Dette berømte værk fra England er intet mindre end en hyldest til blomsternes himmelske skønhed, alt sammen skabt af lægen og botanikeren Robert Thornton i 1799.

Mens hovedparten af de botaniske illustrationer, vi kender fra det 18. og 19. århundrede, er tegnet på en hvid eller lys baggrund, valgte Robert Thornton at gøre det helt anderledes. Han bad sine illustratorer ikke blot om at tegne de smukkeste blomster, men også de mest dekorative, billedskønne baggrunde: Romantiske skove, topisk højland, varme oaser, overjordiske skyformationer og bjergkæder, der strækker sig i det uendelige.

Alt blev sat til. Målet var at lave det smukkeste botaniske værk, der nogensinde havde eksisteret – og sådan blev ’The Temple of the Flora’ til.

Mere end 200 år efter dets skabelse kan vi fortsat nyde disse helt enestående, ornamentale plancher, der stadig regnes blandt de smukkeste af alle blomsterbilleder, der nogensinde er skabt. I værket finder du bl.a. blomster som aurikel, tolvgudeblomst, mimose og alpeviol samt ikke mindst den fantastiske egyptiske lotus.

Intet andet sted er blomster illustreret med så stor sanselig intuition, så stort visuelt overskud og en så indfølende, utilsløret idérigdom. Blomsternes Tempel er ikke bare en botanisk optegnelse – det er en sammensmeltningen af jordisk og himmelsk skønhed, planterigets guddommelighed, alt i alt en sand hyldest til naturens mysterium.

Som alle vores vintage plakater og botaniske illustrationer fås motiverne fra Blomsternes Tempel i størrelserne 30 x 40 cm og 50 x 70 cm. De er renset og optimeret ved hjælp af moderne grafiske værktøjer, så de i dag fremstår lige så farverige og funklende, som dengang de blev skabt i London i 1700-tallets sidste år.

Vi sender plakaten i et smukt, grønt paprør, hvor den er godt og sikkert beskyttet. Så snart plakaten er afsendt, modtager du automatisk en mail fra GLS, hvor du selv kan vælge, om du ønsker at modtage den derhjemme eller i en pakkeshop. Hvad du vælger, er helt op til dig, og vi betaler naturligvis fragten.

De viste priser er uden ramme. Vi sælger ikke rammer i vores webshop, da glasset desværre ofte går i stykker i posten. Du kan dog let finde en ramme i din lokale rammeforretning, møbelbutik eller byggemarked. Hvis du bor i nærheden af København, er du også meget velkommen vores smukke butik, hvor vi har masser af flotte rammer. Adressen er Østergade 26 på Strøget lige over for Burberry og Magasin du Nord.