EKSPRESSIONISMENS MESTRE
Udtryksfuld og intens!
Tiden omkring år 1900 er en periode i historien, hvor der sker store omvæltninger overalt i Europa: De gamle klassesamfund er under forandring, patriarkatet er under pres, kvinderne vil have rettigheder, og bag nye politiske vinde ulmer sociale oprør og revolutioner.
I kunsten sker der ligeledes store omvæltninger i starten af 1900-tallet: Henri Matisse skaber den såkaldte fauvisme i 1905, mens Picasso og George Braque grundlægger kubismen et par år senere. Også i Tyskland mærker man de nye strømninger. Ernst Ludwig Kirchner danner gruppen ’Die Brücke’, som på mange måder bliver startskuddet til ekspressionismen, mens abstrakte malere som Wassily Kandinsky, Paul Klee og August Macke finder sammen i kunstnerkollektivet ’Der Blaue Reiter’.
Fælles for alle disse nye strømninger er et definitivt opgør med den gamle, naturalistiske stil. Vi skal ikke længere se den ydre verden, men mærke den indre smerte. At se på kunst skal være som at holde et spejl op foran sjælen, uanset om spejlet viser det grimme eller det smukke. Det vigtigste er, at kunsten er være ærlig og ægte! Det er derfor, den ekspressionistiske stil er så udtryksfuld, rå og intens.
Hos PaperDonkey har vi fundet nogle af de flotteste tryk fra de store europæiske mestre, ikke mindst Ernst Ludwig Kirchner, der regnes som en af ekspressionismens hovedmænd. Stilen er kantet og primitiv, men fyldt af følelser. Vi synes, det er fuldstændigt vidunderligt at se på!