Odilon Redon (1840-1916)

Barn og blomster, 1897

225 kr
Size:

Den fantastiske franske maler Odilon Redon (1840-1916) er en af de mest fremtrædende repræsentanter for den såkaldte symbolisme, en kunstretning der blomstrede i slutningen af 1800-tallet.

Odilon Redon skabte det smukke litografi ’Barn og blomster’ i 1897. Her blev det trykt i 50 originaleksemplarer ved hjælp af den såkaldte chine-collé-teknik, som er en særlig trykkemetode, hvor man typisk anvender helt tyndt papir som f.eks. rispapir.

Ligesom hovedparten af Odilon Redons motiver changerer billedet af barnet mellem det synlige og det usynlige. Vi ser en indadvendthed i barnets øjne, men samtidig også en uskyldighed, som understreges af de lette små blomster. De udviskede konturer og de sarte farver er ligeledes med til at forstærke stemningen af ro og eftertænksomhed. Det er næsten, som om barnets blik vender indad, ikke udad. Det stille sind træder frem.

Nyd dette smukke motiv, skabt af en af kunsthistoriens største virtuoser. Det er trykt på lækkert kvalitetspapir skabt til at bevare de sarte farver og fås i størrelserne 30 x 40 cm og 50 x 70 cm.

Portrait of Odilon Redon

Den fantastiske franske maler Odilon Redon (1840-1916) er en af de mest fremtrædende repræsentanter for den såkaldte symbolisme, en kunstretning der blomstrede i slutningen af 1800-tallet.

Særligt berømt er han for de vidunderlige mørke kultegninger, som han selv kaldte sine sorte. Her findes både hjemsøgte sjæle, maskerede kvinder, vingede heste og lysglimt fra den metafysiske verden. Her ser vi altså ikke den ydre verden, men derimod de indre sindsstemninger. Vi ser mareridtsagtige drømme, følelsernes klaustrofobi og ikke mindst sjælens allerdybeste melankoli.

Gennem hele sin karriere nægtede Odilon Redon at tilhøre en bestemt kunstnerisk skole eller passe ind i en bestemt kunstnerisk kategori. Det ene øjeblik fremstillede han alvorsfulde kultegninger, det næste malede han farverige blomsterbuketter og skønne kvinder. Han insisterede på altid at udforske kunsten. Han afskyede, når andre satte ham i bås.

Hos PaperDonkey er vi stolte af at kunne præsentere en smuk kollektion af Odilon Redons værker. Vi har valgt både en samling fantastiske blomsterbilleder, og vi har naturligvis også valgt nogle af de berømte kultegninger, hvis mørke vemodighed og dystre melankoli er både rørende og helt vidunderlig.

Her er virkelig tale om en kunstner, hvor man kan lade sine sanser opsluge.

Vi sender plakaten i et smukt, grønt paprør, hvor den er godt og sikkert beskyttet. Så snart plakaten er afsendt, modtager du automatisk en mail fra GLS, hvor du selv kan vælge, om du ønsker at modtage den derhjemme eller i en pakkeshop. Hvad du vælger, er helt op til dig, og vi betaler naturligvis fragten.

De viste priser er uden ramme. Vi sælger ikke rammer i vores webshop, da glasset desværre ofte går i stykker i posten. Du kan dog let finde en ramme i din lokale rammeforretning, møbelbutik eller byggemarked. Hvis du bor i nærheden af København, er du også meget velkommen vores smukke butik, hvor vi har masser af flotte rammer. Adressen er Østergade 26 på Strøget lige over for Burberry og Magasin du Nord.

You may also like

Sidst set