Odilon Redon (1840-1916)

Hjemsøgt, 1893

225 kr
Size:

Den fantastiske franske maler Odilon Redon (1840-1916) er en af de mest fremtrædende repræsentanter for den såkaldte symbolisme, en kunstretning der havde sin storhedstid i Europa i slutningen af det 19. århundrede.

Karakteristisk for symbolismen er, at den ikke beskæftiger sig med den ydre verden, men derimod de indre sindsstemninger og alt, hvad der ellers hører til i det skjulte. Det er så sandelig også tilfældet i dette dramatiske billedet, hvor vi træder direkte ind i mareridtet og den hjemsøgte sjæl. Her er ingen ro og harmoni, men derimod frygt og forfølgelse – et intenst, fortættet og sansemættet motiv, der er lige så smukt, som det er faretruende og mørkt.

Nyd dette skønne billede fyldt af symbolik, skabt af en af kunsthistoriens største virtuoser i år 1893. Det er trykt på 200 g kvalitetspapir skabt til at bevare de mørke, originale farver.

Portrait of Odilon Redon

Den fantastiske franske maler Odilon Redon (1840-1916) er en af de mest fremtrædende repræsentanter for den såkaldte symbolisme, en kunstretning der blomstrede i slutningen af 1800-tallet.

Særligt berømt er han for de vidunderlige mørke kultegninger, som han selv kaldte sine sorte. Her findes både hjemsøgte sjæle, maskerede kvinder, vingede heste og lysglimt fra den metafysiske verden. Her ser vi altså ikke den ydre verden, men derimod de indre sindsstemninger. Vi ser mareridtsagtige drømme, følelsernes klaustrofobi og ikke mindst sjælens allerdybeste melankoli.

Gennem hele sin karriere nægtede Odilon Redon at tilhøre en bestemt kunstnerisk skole eller passe ind i en bestemt kunstnerisk kategori. Det ene øjeblik fremstillede han alvorsfulde kultegninger, det næste malede han farverige blomsterbuketter og skønne kvinder. Han insisterede på altid at udforske kunsten. Han afskyede, når andre satte ham i bås.

Hos PaperDonkey er vi stolte af at kunne præsentere en smuk kollektion af Odilon Redons værker. Vi har valgt både en samling fantastiske blomsterbilleder, og vi har naturligvis også valgt nogle af de berømte kultegninger, hvis mørke vemodighed og dystre melankoli er både rørende og helt vidunderlig.

Her er virkelig tale om en kunstner, hvor man kan lade sine sanser opsluge.

Vi sender plakaten i et smukt, grønt paprør, hvor den er godt og sikkert beskyttet. Så snart plakaten er afsendt, modtager du automatisk en mail fra GLS, hvor du selv kan vælge, om du ønsker at modtage den derhjemme eller i en pakkeshop. Hvad du vælger, er helt op til dig, og vi betaler naturligvis fragten.

De viste priser er uden ramme. Vi sælger ikke rammer i vores webshop, da glasset desværre ofte går i stykker i posten. Du kan dog let finde en ramme i din lokale rammeforretning, møbelbutik eller byggemarked. Hvis du bor i nærheden af København, er du også meget velkommen vores smukke butik, hvor vi har masser af flotte rammer. Adressen er Østergade 26 på Strøget lige over for Burberry og Magasin du Nord.

You may also like

Sidst set