Vincent van Gogh (1853-1890)

Selvportræt med stråhat, 1887

425 kr
Size:

Mellem 1886 og 1889 malede Vincent van Gogh mere end 30 selvportrætter, hvor han i stigende grad eksperimenterede med den kraftfulde ekspressionistiske stil. Det er også tilfældet her i ’Selvportræt med stråhat’ fra 1887, som han malede mens han boede i Paris.

I det hele taget var tiden i Paris en spændende periode i Vincent van Goghs liv. Han lærte mange nye kunstnere at kende, herunder mestertegneren Henri de Toulouse-Lautrec og impressionisten Paul Gauguin, som begge inspirerede van Gogh til at male mere eksperimenterende, dramatisk og farverigt.

På trods af de nye bekendtskaber og mange nye indtryk længtes van Gogh dog efter det stille liv på landet, hvilket fik ham til at søge mod Sydfrankrig. Måske er det netop denne længsel, man ser i dette smukke selvportræt med det stille, indadvendte blik.

Vincent van Goghs selvportræt med stråhat fås i størrelsen 50 x 70 cm.

 

Portrait of Vincent Van Gogh

 

Vincent van Gogh er en af de mest betydningsfulde og mest berømte malere, der nogensinde har levet. Han blev født i Zundert i Nederlandene i 1853 og døde kun 37 år gammel i Auvers-sur-Oise i Frankrig som følge af et skud i maven.

Van Goghs liv er blevet portrætteret adskillige gange på film og TV – ikke blot på grund af hans storslåede malerkunst, men også på grund af hans dramatiske tilværelse og skrøbelige sind, der i dag nok vil karakteriseres som maniodepressiv psykose. Mest berømt skar han en december-aften i 1888 sit ene øre af, svøbte det i en avis og afleverede det til en prostitueret i nærheden. Herefter blev han indlagt på et hospital for sindssyge, og han blev aldrig rigtig rask igen.

Lige så omtumlet hans liv var, lige så monumental blev hans indflydelse på udviklingen af den moderne kunst. Han malede inden for flere forskellige stilarter, men vigtigst blev hans ekspressionistiske malerier, som han malede i slutningen af sit liv.

Hos PaperDonkey har vi samlet et udvalg af de smukkeste malerier af Vincent van Gogh, hvoraf hovedparten stammer fra de år, han boede i Arles i Sydfrankrig. Her finder du bl.a. cypresser på en hvedemark, de smukke piger på Le Lunapar og ikke mindst det største værk af dem alle, ’Stjernenat’ fra 1889, som van Gogh malede en tidlig juni-morgen før solen stod op over tagene i Saint-Rémy-de-Provence.

Vincent van Gogh er og bliver uforlignelig og uforglemmelig.

Vi sender plakaten i et smukt, grønt paprør, hvor den er godt og sikkert beskyttet. Så snart plakaten er afsendt, modtager du automatisk en mail fra GLS, hvor du selv kan vælge, om du ønsker at modtage den derhjemme eller i en pakkeshop. Hvad du vælger, er helt op til dig, og vi betaler naturligvis fragten.

De viste priser er uden ramme. Vi sælger ikke rammer i vores webshop, da glasset desværre ofte går i stykker i posten. Du kan dog let finde en ramme i din lokale rammeforretning, møbelbutik eller byggemarked. Hvis du bor i nærheden af København, er du også meget velkommen vores smukke butik, hvor vi har masser af flotte rammer. Adressen er Østergade 26 på Strøget lige over for Burberry og Magasin du Nord.

You may also like

Sidst set