Portrait of Odilon Redon

Den fantastiske franske maler Odilon Redon (1840-1916) er en af de mest fremtrædende repræsentanter for den såkaldte symbolisme, en kunstretning der blomstrede i slutningen af 1800-tallet.

Særligt berømt er han for de vidunderlige mørke kultegninger, som han selv kaldte sine sorte. Her findes både hjemsøgte sjæle, maskerede kvinder, vingede heste og lysglimt fra den metafysiske verden. Her ser vi altså ikke den ydre verden, men derimod de indre sindsstemninger. Vi ser mareridtsagtige drømme, følelsernes klaustrofobi og ikke mindst sjælens allerdybeste melankoli.

Gennem hele sin karriere nægtede Odilon Redon at tilhøre en bestemt kunstnerisk skole eller passe ind i en bestemt kunstnerisk kategori. Det ene øjeblik fremstillede han alvorsfulde kultegninger, det næste malede han farverige blomsterbuketter og skønne kvinder. Han insisterede på altid at udforske kunsten. Han afskyede, når andre satte ham i bås.

Hos PaperDonkey er vi stolte af at kunne præsentere en smuk kollektion af Odilon Redons værker. Vi har valgt både en samling fantastiske blomsterbilleder, og vi har naturligvis også valgt nogle af de berømte kultegninger, hvis mørke vemodighed og dystre melankoli er både rørende og helt vidunderlig.

Her er virkelig tale om en kunstner, hvor man kan lade sine sanser opsluge.