Lær mere om Henri de Toulouse-Lautrec (1864-1901)

Den franske maler og tegner Henri de Toulouse-Lautrec (1864-1901) er uden tvivl en af de mest eminente kunstnere, der nogensinde har levet. Hans motiver fra 1800-tallets Paris er funklende, farverige, følsomme og frie. Ingen som ham har formået at indfange øjeblikkets gådefulde magi.

På trods af sin store berømmelse levede Henri de Toulouse-Lautrec et hårdt og omtumlet liv. Han havde misdannelser allerede fra fødslen, muligvis som følge af indavl i familien, og udviklede senere en form for knogleskørhed, som satte hans vækst i stå. Han blev aldrig højere end 142 cm og havde hele livet ekstremt korte ben i forhold til resten af kroppen.

Hans misdannelser medførte både sorg og skam, og han lukkede sig om sig selv, men de betød også, at han udviklede en stor sympati for livets skrøbelige eksistenser. Da han ikke kunne deltage i det sociale liv i Paris, kastede han sig i stedet helhjertet over kunsten. Han opsøgte de bedste læremestre og deltog senere også i de parisiske saloner sammen med nu berømte kunstnere som Paul Cézanne, Henri Matisse og Vincent van Gogh.

Gennem sit virke udviklede han en stærk sans for det akavede, det skøre, det anderledes og det aparte. Han drak store mængder alkohol og var en flittig gæst hos prostituerede. Han var ikke interesseret i skønmaleriet, men i gadens liv. Hans billeder er enkle og brutale, ærlige og poetiske. Han tegnede livet, som det udspillede sig foran hans øjne under tilværelsens tunge åg.

Han døde af alkoholmisbrug og syfilis i 1901, blot 36 år gammel. Alligevel efterlader han sig en kunstnerisk arv, der har fascineret i generationer. Hvorvidt det skyldes hans indre dæmoner eller hans ustoppelige flid, er der ingen tvivl om, at hans talent for at skabe stemninger på papiret var helt enestående både dengang og i dag.

Hos PaperDonkey har vi samlet nogle af de bedste pasteltegninger og litografier af Henri de Toulouse-Lautrec samt nogle af de plakater, han skabte for spillestedet Moulin Rouge. Gennem alle disse motiver ser man tydelig hans dybtfølte sanselighed, hans kærlighed til kunsten og også hans stærke sympati for de mennesker, der som han selv var tvunget til at leve på kanten af eksistensen.