Ohara Koson (1877-1945)

Blomstrende azalea i blå potte, ca. 1925

220 kr
Size:

De smukke azalea kommer fra rhododendron-familien og er små blomstrende buske, typisk i smukke rødlige og lyserøde farver. Om end azaleaen findes over hele verden er den særligt elsket i Asien, hvor den har været kultiveret i årtusinder. Eksempelvis findes der mere end 50.000 azaleaer i den japanske by Higashi, hvortil tusindvis af turister hvert år kommer tilrejsende blot for at se det overdådige og sanselige blomsterhav.

Dette klassiske billede af en azalea i en blå potte er taget fra den pragtfulde samling af blomsterbilleder skabt af den japanske shin-hanga-kunstner Ohara Koson. Nyd dette skønne motiv, der emmer af japansk blomsterkunst og den store kærlighed til naturen, der altid har kendetegnet Solens Rige.

Plakaten af blomstrende azalea i blå potte fås i størrelserne 30 x 40 cm og 50 x 70 cm.

Denne plakat er til dig, der gerne vil gøre dit hjem:

Orientalsk
Organisk
Originalt

Ligesom den kinesiske kunst bygger den japanske kunst på ældgamle traditioner, hvor særligt træsnittet og trykkunsten har spillet en afgørende rolle. Allerede fra det 12. århundrede kan man genkende den særlige japanske stil. Fra 1700-tallet og frem finder man hele værksteder af billedskærere, der samledes for at skabe de komplicerede trykplader af træ.

Vi skal dog helt frem til slutningen af 1800-tallet, før de japanske træsnit nåede til Europa, hvor de for første gang blev vist på de store Verdensudstillinger i Paris.

Og hvilket vidunder, der åbnede sig! I en tid, hvor den europæiske kunst var både pompøs, overhængt og ensrettet af akademierne, kom japanerne med et helt nyt og minimalistisk formsprog: Den simplificerede farvepalet, den enkle streg, det særlige fravær af skygger og ikke en mindst den vidunderlige, sanselige og drømmende æstetik, som kendetegner Solens Rige.

Intet under at publikum var henrykte, og intet under at de europæiske kunstnere fandt en berusende kilde til ny inspiration. Vi ser det hos Henri de Toulouse-Lautrec, hos Edgar Degas, hos Pablo Picasso og hos Vincent van Gogh – og vi ser det ikke mindst hos alle de store impressionister, der så tydeligt var bjergtaget af den japanske lethed og elegance.

Vi sender plakaten i et smukt, grønt paprør, hvor den er godt og sikkert beskyttet. Så snart plakaten er afsendt, modtager du automatisk en mail fra GLS, hvor du selv kan vælge, om du ønsker at modtage den derhjemme eller i en pakkeshop. Hvad du vælger, er helt op til dig, og vi betaler naturligvis fragten.

De viste priser er uden ramme. Vi sælger ikke rammer i vores webshop, da glasset desværre ofte går i stykker i posten. Du kan dog let finde en ramme i din lokale rammeforretning, møbelbutik eller byggemarked. Hvis du bor i nærheden af København, er du også meget velkommen vores smukke butik, hvor vi har masser af flotte rammer. Adressen er Østergade 26 på Strøget lige over for Burberry og Magasin du Nord.