László Moholy-Nagy (1895-1946)

Construction, 1924

395 kr
Size:

László Moholy-Nagy er en af de absolut største kunstnere fra Bauhaus-æraen, hvor hans billeder satte helt nye standarder for funktionalistisk kunst. Her har vi fundet hans fantastiske værk med titlen ’Construction’ fra 1924, der er malet med oliefarve på lærred.

Designskolen Bauhaus (hvis fulde navn var Staatliches Bauhaus) åbnede i byen Weimar i det centrale Tyskland i 1919. Seks år senere, flyttede skolen til den nu verdensberømte bygning i Dessau, og i 1932 flyttede skolen til Berlin, inden den i 1933 blev lukket af Gestapo. Skolen fik altså kun lov til at leve i 14 år, men dens fremsynede ideer om kunst og arkitektur havde for altid ændret verdens syn på design og æstetik.

I ’Construction’ er det også tydeligt, at Moholy-Nagy udforsker både lys og skygge, transparens og ikke-transparens – og selvfølgelig de elementære geometriske former, der af Bauhaus-kunstnerne blev regnet som en slags virkelighed i sig selv. Læg hertil de flotte, dybe farver, der næsten suger en ind i papiret. Det er intimt, iøjnefaldende og inderligt.

’Construction’ er ikke blot en hyldest til geometrien, men også en hyldest til drømmen om en ny, fri og frisindet verden, hvor skønhed og kunst var for alle. Et fantastisk mesterværk fra Bauhaus-tiden.

Størrelse og pris
50 x 70 cm: 395,- kr.
Prisen er uden ramme.
Køb 2 og få 3. Vælg frit mellem alle vores kollektioner.

En kvinde fremviser en plakat af den store kunstner Moholy-Nagy

Stine: ”De gamle Bauhaus-mestre var ikke blot geometriens bannerførere, men også farvernes mestre: Fra stærk orange til sart sandfarvet, fra lysende blå til varm okker, fra skinnende forårsgrøn til natmørke nuancer af grå, brun og sort. Alt dette forenes i dette fantastiske billede – skabt i en tid, hvor samfundet undergik store omvæltninger, men hvor håbet og skabertrangen var intakt.”

En kvinde smiler i en sort kjole

Kirsti: ”For mig er ’Construction’ et af de mest elegante værker fra Bauhaus-tiden på grund af enkeltheden i kompositionen, og på grund af det fantastiske samspil mellem det dybe mørke og det skinnende lyse. Det er netop foreningen af geometri og æstetik, der får disse værker til at leve, og her har Moholy-Nagy skabt et motiv, der er ekstraordinært harmonisk og smukt.”

Et Bauhaus billede malet af Moholy-Nagy hænger på en lyseblå væg

Vores flotte indretningsbillede er stylet af Høeg+Møller og fotograferet af Søren Staun.

Bauhaus-skolen lå i Dessau i Tyskland fra 1925 til 1932 i denne bygning, der i dag er kendt over hele verden.

Offer

Husk, at når du køber 2 plakater hos PaperDonkey, får du den tredje gratis. Tilbuddet gælder alle vores kollektioner, og du kan frit vælge mellem alle vores plakater. Rabatten fratrækkes automatisk, inden du betaler.

Vi sender plakaten i et smukt, grønt paprør, hvor den er godt og sikkert beskyttet. Så snart plakaten er afsendt, modtager du automatisk en mail fra GLS, hvor du selv kan vælge, om du ønsker at modtage den derhjemme eller i en pakkeshop. Hvad du vælger, er helt op til dig, og vi betaler naturligvis fragten.

De viste priser er uden ramme. Vi sælger ikke rammer i vores webshop, da glasset desværre ofte går i stykker i posten. Du kan dog let finde en ramme i din lokale rammeforretning, møbelbutik eller byggemarked. Hvis du bor i nærheden af København, er du også meget velkommen vores smukke butik, hvor vi har masser af flotte rammer. Adressen er Østergade 26 på Strøget lige over for Burberry og Magasin du Nord.