Ohara Koson (1877-1945)

Isfugl og lotusblomst, ca. 1915

220 kr
Size:

Man ved ikke, om det er den skinnende blå ryg eller opholdet ved frosne vandløb, der har givet isfuglen sit specielle navn. Sikkert er det i hvert fald, at isfuglen er en både prægtig og majestætisk gæst, når den sidder bomstille over åer og søer og venter på fisk, den kan fange med sit spidse næb. På dette tableau er isfuglen smukt illustreret sammen med en hvid lotusblomst oven på en gråblå himmel, tilsammen et både fredfyldt og skulpturelt motiv af en af de største japanske mestre.

Dette monumentale billede af en isfugl og en lotusblomst er taget fra den store samling af naturbilleder skabt af den japanske shin-hanga-kunstner Ohara Koson i starten af det 20. århundrede. Nyd dette klassiske motiv, der er lige så smukt, som det er tankefuldt – den stille tålmodighed ved siden af den stædige blomst, det dybe sjæleliv omgivet af vand, jord og himmel.

Plakaten af isfugl og lotusblomst fås i størrelserne 30 x 40 cm og 50 x 70 cm.

Denne plakat er til dig, der gerne vil gøre dit hjem:

Tankefuldt
Tidløst
Tålmodigt

Ligesom den kinesiske kunst bygger den japanske kunst på ældgamle traditioner, hvor særligt træsnittet og trykkunsten har spillet en afgørende rolle. Allerede fra det 12. århundrede kan man genkende den særlige japanske stil. Fra 1700-tallet og frem finder man hele værksteder af billedskærere, der samledes for at skabe de komplicerede trykplader af træ.

Vi skal dog helt frem til slutningen af 1800-tallet, før de japanske træsnit nåede til Europa, hvor de for første gang blev vist på de store Verdensudstillinger i Paris.

Og hvilket vidunder, der åbnede sig! I en tid, hvor den europæiske kunst var både pompøs, overhængt og ensrettet af akademierne, kom japanerne med et helt nyt og minimalistisk formsprog: Den simplificerede farvepalet, den enkle streg, det særlige fravær af skygger og ikke en mindst den vidunderlige, sanselige og drømmende æstetik, som kendetegner Solens Rige.

Intet under at publikum var henrykte, og intet under at de europæiske kunstnere fandt en berusende kilde til ny inspiration. Vi ser det hos Henri de Toulouse-Lautrec, hos Edgar Degas, hos Pablo Picasso og hos Vincent van Gogh – og vi ser det ikke mindst hos alle de store impressionister, der så tydeligt var bjergtaget af den japanske lethed og elegance.

Vi sender plakaten i et smukt, grønt paprør, hvor den er godt og sikkert beskyttet. Så snart plakaten er afsendt, modtager du automatisk en mail fra GLS, hvor du selv kan vælge, om du ønsker at modtage den derhjemme eller i en pakkeshop. Hvad du vælger, er helt op til dig, og vi betaler naturligvis fragten.

De viste priser er uden ramme. Vi sælger ikke rammer i vores webshop, da glasset desværre ofte går i stykker i posten. Du kan dog let finde en ramme i din lokale rammeforretning, møbelbutik eller byggemarked. Hvis du bor i nærheden af København, er du også meget velkommen vores smukke butik, hvor vi har masser af flotte rammer. Adressen er Østergade 26 på Strøget lige over for Burberry og Magasin du Nord.