El Lissitzky (1890-1941)

Proun, 1920

225 kr
Size:

El Lissitzky er en af Ruslands største kunstnere nogensinde og en af de mest berømte repræsentanter for den kunstretning, der kaldes ’suprematisme’. Ud over at være maler arbejdede Lissitzky også som fotograf, typograf og arkitekt.

Suprematismen er på mange måder en forløber for Bauhaus-skolen og mange andre moderne kunstretninger, idet den havde fokus på geometriske elementer samt rene farveflader. Retningen blev grundlagt af den russiske kunstner Kazimir Malevich i 1913 og fik de følgende år en enorm indflydelse på udviklingen af den moderne æstetik.

I årene mellem 1919 og 1927 producerede El Lissitzky en stor mængde malerier og tegninger, som han kaldte Proun (udtales pro-un), der er en forkortelse for ’projekt til bekræftelse af det nye’ (eller på russisk ’PROyect Utverzhdenia Novogo’). I alle disse værker eksperimenterede han med avanceret geometri og abstrakte former – et symbol på den nye, frie verden, som mange drømte om efter den russiske revolution.

Her har vi fundet El Lissitzkys fantastiske Proun-billede fra 1920. Læg mærke til, hvordan han eksperimenterer med både det todimensionelle og tredimensionelle på samme tid – og læg naturligvis mærke til den fantastiske gyldne baggrund, som nærmest lyser af varme og håb.

En sublim plakat fra en omskiftelig, men håbefuld tid i verdenshistorien midt mellem krige og revolutioner.

Størrelse og pris
30 x 40 cm: 225,- kr.
50 x 70 cm: 395,- kr.
Prisen er uden ramme.
Køb 2 og få 3. Vælg frit mellem alle vores kollektioner.

En kvinde fremviser en gylden kunstplakat af El Lissitzky

Stine: ”For mig er det især det fantastiske samspil mellem det todimensionelle og tredimensionelle, som drager mig ved dette Proun-billede, som Lissitzky skabte helt tilbage i 1920. På den ene side leger han både med linjer, cirkler, trekanter og vinkler – på den anden side bryder han hele kompositionen op ved hjælp af den tredimensionelle sorte flade nederst, så vi ikke helt ved, hvad vi ser. Det er virkelig raffineret.”

En kvinde med lyst hår smiler

Kirsti: ”Jeg har altid været vild med at bo med varme farver omkring mig og bløde, naturlige materialer. Derfor er jeg også fuldstændig forelsket i den gyldne farve, som næsten lyser ud af papiret i Lissitzkys fantastiske komposition. 1920’erne pegede i den grad mod fremskridt og frihed, inden verden igen skulle ødelægges af krig. Der er så meget liv og idérigdom i de her abstrakte billeder, at man kan se på dem igen og igen.”

El Lissitzky poster on light wall

Vores flotte indretningsbillede er stylet af Høeg+Møller i København og fotograferet af Søren Staun.

Bauhaus skolen i Dessau

Bauhaus-skolen lå i Dessau i Tyskland fra 1925 til 1932 i denne bygning, der i dag er kendt over hele verden.

Tilbud på plakater

Husk, at når du køber 2 plakater hos PaperDonkey, får du den tredje gratis. Tilbuddet gælder alle vores kollektioner, og du kan frit vælge mellem alle vores plakater. Rabatten fratrækkes automatisk, inden du betaler.

Vi sender plakaten i et smukt, grønt paprør, hvor den er godt og sikkert beskyttet. Så snart plakaten er afsendt, modtager du automatisk en mail fra GLS, hvor du selv kan vælge, om du ønsker at modtage den derhjemme eller i en pakkeshop. Hvad du vælger, er helt op til dig, og vi betaler naturligvis fragten.

De viste priser er uden ramme. Vi sælger ikke rammer i vores webshop, da glasset desværre ofte går i stykker i posten. Du kan dog let finde en ramme i din lokale rammeforretning, møbelbutik eller byggemarked. Hvis du bor i nærheden af København, er du også meget velkommen vores smukke butik, hvor vi har masser af flotte rammer. Adressen er Østergade 26 på Strøget lige over for Burberry og Magasin du Nord.