Blog test 2
I kunsten har kvindekroppen og kvindeansigtet har altid været omgivet af fascination: Fra de gamle græske statuer til renæssancens idealisering af kroppen, fra impressionismens frie strøg til ekspressionismens udforskning af det følsomme, skrøbelige sind.
Hos PaperDonkey har vi samlet en række smukke kvinde- og kærlighedsportrætter fra nogle af verdens største kunstnere.
Her finder du eksempelvis den store franske maler Paul Gauguin, der først forsøgte sig som presenning-sælger i København, inden han tog til Paris og siden til Tahiti, hvor han malede de smukke polynesiske kvinder midt mellem den brændende sol og den kølige skygge.
Vi har naturligvis også fundet billeder af Edvard Munch, Norges store maler, der var en sand mester i at skildre menneskets allerdybeste følelser. ’Kysset’ fra 1902 er et af verdenshistoriens store mesterværker. Vi fornemmer både varmen hos de elskende og lidenskaben i deres kys, men vi mærker også kulden omkring dem og det knugende greb.
Ud over Gauguin og Munch kan du bl.a. nyde Amedeo Modigliani, Gustav Klimt, Carolus-Duran og Edgar Degas.
Gå på opdagelse i disse fantastiske kvindeportrætter. Det er let at forelske sig i dem.
Mange hilsener,
Ulrik
